M/S.

”Muinam”.

Hjemsted:

København.

Kaldesignal:

  OZGE.

Byggeår:

1931.

Byggested:

Nakskov Skibsværft A/S, Danmark.

Byggenr:

43.

Besætning:

40 (12 pass. (I), 22 (II), 1.200 (III).

Køl lagt:

18/3-1930.

Antal TEU’s:

 

Søsat:

21/2-1931.

Antal  reefers:

 

Længde:

100,58 m.

Brt:

3.113.

Hovedmaskine:

2 stk. 6 cyl. 4 takt B&W type: 6125-M.

Bredde:

14,91 m.

Nrt:

1.739.

HK:

3.000 ihk. – 2.250 bhk.

KW:

 

Dybgang:

8,84 m.

Tdw:

     4.125.

Fart i knob:

13,0.

Prøvetur:

16/6-1931.

Periode i fart:

1931 - 1941.

Ex. Navne:

 

Leveret:

16/6-1931.

Sidste tur:

 

 

Indsat:

30/6-1931.

Forlist:

1941.

 

Rederi: A/S Det Østasiatiske Kompagni, København.                                                    IMO-nummer: 5607528.

Skibets videre historie:

1931:

Skibet lastede i København for udgående til Østen, og afsejlede Bangkok 30/6 på sin første rejse til Hong Kong via Hoi How og blev efterfølgende indsat i fast rutefart på Bangkok - Swatow - Hong Kong - Swatow - Bangkok. Det kunne gennemføre en 3-ugers rundrejse med afgang fra Swatow hver 3. lørdag. Basislasten fra Bangkok var ris og  forskelligt gods tilbage. Desuden medførtes 200 - 300 dækspassagerer i hver retning.

1935:

"Muinam" blev gennem et arrangement med Butterfield & Swire overført til dette selskabs rute mellem Singapore og Hong Kong / Swatow / Hoi How. Dette arrangement fortsatte i godt fire år.

1939:

Det blev besluttet at laste skibet med forsyninger til Danmark. I Indonesien tog "Muniam" en fuld ladning og blev det første ØK-skib, som kom til Danmark efter udbruddet af 2. verdenskrig.

1940:

På den næste udgående rejse ankom skibet til Saigon den 6/4 og var næsten færdiglastet og klar til afgang mod Europa den 9/4. Begivenhederne i Danmark blev kendt i Saigon samme aften, og den sidste del af lastningen blev standset af toldmyndighederne. De følgende dage lå skibet uvirksomt, mens de franske myndigheder ventede på ordrer om hvad der skulle ske med skibet.
"Muinam" blev beslaglagt af franskmændene den 17/4 kl. 15:00. Den følgende dag blev den kaptajn Relster instrueret om, at det franske rederi Companie des Messageries Maritimes skulle bestyre skibet på den franske regerings vegne. 26/4 blev det franske flag hejst på skibet, som blev omdøbt til "Saint Renee".
Det afsejlede Saigon primo /5 med omkrig 1000 annammitiske soldater om bord som skulle til Marseilles via Suez. Inden afsejlingen forlangte franskmændene, at der skulle fransk prisemandskab ombord. Da skibet sejlede havde det derfor en fransk kaptajn foruden den danske og en styrke franske marinesoldater til at sikre, at rejsen blev gennemført efter hensigten.
På rejsen gennem Middelhavet fra Port Said til Marseilles, 4/6 om aftenen, kom kontrolkaptajnen på broen og beordrede skibet til at ændre kurs mod Tunis. Telegrafisten havde modtaget en melding om at Italien havde erklæret England og Frankrig krig, men da det efter en times tid viste sig at meddelelsen ikke var korrekt, blev kursen igen sat mod Marseilles.
Tirsdag 6/6  kl. 10:45 ankom skibet til Marseilles og efter passagererne var blevet sat i land forhalede skibet fra mole 10 og gik i bøjer. Nogle dage senere kunne man fra "Muinam" se "Meonia" afsejle mod Saigon.
"Muinam" lå stadig i Marseilles ved den fransk/tyske våbenstilstand, og blev i en periode efterfølgende anvendt som logiskib for en stor del af de søfarende som efterhånden afmønstrede fra en række danske skibe for at rejse til Danmark.

1941:

I foråret udtrykte den franske regering ønske om at overtage en række danske skibe i leje, hvilket fra officiel dansk side blev afvist, hvorefter franskmændene truede med at sætte skibene i fart med franske besætninger.
16/8  blev hele den danske besætning, med undtagelse af kaptajn, maskinchef og 1. styrmand, sat i land i Marseilles.
3/9  kl. 24:00 blev skibet af franskmændene overdraget til tyskerne og blev omdøbt til "San Marco". Kaptajnen og de to øvrige danske officerer kom nu i land og rejste til Danmark.
Det tyske Afrika-korps havde indledt sin offensiv og generobret Benghazi og belejrede Tobruk. Der blev stadig fremført tyske forstærkninger til fronten i Nordafrika, og "Muinam" blev indsat i transporten mellem Italien og Nordafrika. Det blev dog ikke nogen langvarig tjeneste, idet skibet 9/9 blev sænket af britiske krydsere i nærheden af Tobruk. Der var på dette tidspunkt ingen danskere om bord.

 


"Muinam"
Foto: Gert Pedersen´s arkiv.

"Muinam" generalarrangement
Fra Poul Tingleff´s arkiv.

"Muinam" tegning af hovedmotor
Fra Poul Tingleff´s arkiv.

Tilbage til Østasiatisk Kompagni