M/S.

”Amerika”.

Hjemsted:

København.

Kaldesignal:

NHML / OXVE. 

Byggeår:

1930.

Byggested:

Burmeister & Wain, København, Danmark.

Byggenr:

559.

Besætning:

73 (56 passagerer).

Køl lagt:

22/12-1928. 

Antal TEU’s:

 

Søsat:

21/8-1929. 

Antal  reefers:

 

Længde:

141,73 m.

Brt:

10.110.

Hovedmaskine:

1 stk. B&W 662WF-140

Bredde:

18,90 m.

Nrt:

6.243.

HK:

7.000.

KW:

 

Dybgang:

13,12 m.

Tdw:

11.375.

Fart i knob:

14,0.

Prøvetur:

21/1-1930.

Periode i fart:

1930 – 1943.

Ex. Navne:

 

Leveret:

21/1-1930.

Sidste tur:

 

 

Indsat:

23/1-1930. 

Forlist:

1943.

 

Rederi: A/S Det Østasiatiske Kompagni, København.                                                    IMO-nummer: 1167544.

Skibets videre historie:

1930:




1930:


1939:




1940:
















1941:
















1941:








1942:



1943:










"Amerika" var på flere måder et bemærkelsesværdigt skib. Det afveg fra de tidligere skorstensløse skibe ved at være forsynet med to skorstene, hvor den agterste dog var en "dummy", som bl. a. indeholdt vandtanke. Det var det største skib, der på det tidspunkt var bygget i Danmark. Hovedmaskineriet var en nyskabelse, idet det var B&W's første dobbeltvirkende to-takstmotor, som i øvrigt var forsynet med trykforstøvning. Skylleluften blev leveret fra 2 elektrisk drevne separate blæsere.
Jomfrurejsen indledtes fra København 23/1, hvor "Amerika" for første og eneste gang sejlede på Bangkok-ruten.
Allerede 2. rejse gik på Pacificruten og frem til august 1939 gennemførtes i alt 32 rejser på denne rute. 
Overtaget af Ministry of War Transport, London. Disponeret af United Baltic Corporation, London.  
Rejse nr. 34 udgik fra København den 11/8 og ved 2. verdenskrigs udbrud var "Amerika" på vej fra Panama-kanalen til Los Angeles. Rejsen fortsattes efter den normale sejlplan indtil ankomsten for hjemgående til London, hvor skibet fik et usædvanligt langt ophold som følge af kontrabande-kontrol. Ankomsten til København fandt sted i slutningen af november.
Den 12/12 indledtes, hvad der skulle blive skibets sidste rejse på Pacific-ruten. 
På den hjemgående rejse lossede skibet i Liverpool /3 og lastede derefter stykgods til København. Rejsen fra Liverpool til København bragte skibet nær Færøerne, hvor det befandt sig ved tyskernes besættelse af Danmark 9/4. Skibet satte kurs mod Thorshavn, hvortil det ankom den 10/4. Efter et kort ophold på Thorshavn Red fortsatte "Amerika" til Kongshavn. 13/4 gik britiske styrker i land på Færøerne, som det første område briterne besatte under 2. verdenskrig. Søndag 14/4 blev skibet kapret af to armerede trawlere og blev beordret til at sejle til Liverpool. Her kom "Amerika" under engelsk flag 19/4. Størstedelen af besætningen mønstrede under de engelske regler til fortsat tjeneste ombord. En gruppe officerer og menige fik kursus i våbenbetjening. Skibet blev bevæbnet og malet gråt.
Ministry of Shipping bortfragtede skibet til de franske myndigheder, og 7/6 afsejlede "Amerika" i ballast til Saigon. Skibet skulle efter ordre fra "French Mission" anløbe Dakar for at bunkre olie. Situationen i Frankrig havde imidlertid udviklet sig således, at kaptajnen opgav at anløbe Dakar og satte i stedet kurs mod Cape Town, hvortil skibet ankom 29/6. Efter et kort ophold sejlede "Amerika" til Port Elisabeth og Durban for at laste krigsmateriel og Rødekors ambulancer til de britiske styrker i Østafrika. Efter udlosning i Mombasa fortsatte skibet til Colombo og Calcutta for at laste råjern og stykgods til England. Returrejsen foregik via Cape Town og Freetown, hvorfra skibet kom i konvoj på den sidste del af rejsen. Det ankom Liverpool 25/10.
Skibet blev en del forsinket på grund af reparationer og lastede stykgods og krigsmateriel for Syd- og Østafrika. "Amerika" afsejlede Newport i Bristol-kanalen 1/1. Efter losning i Cape Town og Port Elisabeth måtte det igen reparere og afgik først til Mombasa den 1/3. Efter losning blev der igen lastet krigsmateriel foruden 15 ambulancer. Der var 85 passagerer med inklusive kvindelige chauffører for ambulancerne."Amerika" fortsatte til Aden og Port Sudan og sluttede losningen i Port Said. Fra Port Said fortsatte skibet til Alexandria for at laste krigsmateriel og proviant til Malta. Desuden fik skibet omkring 80 passagerer med. Det skulle sejle i konvoj sammen med tre andre skibe og en eskorte bestående af 7 flådefartøjer. Konvojen afsejlede Alexandria den 6/5, men på grund af dårlig sigtbarhed som følge af sandstorm, blev konvojen først observeret om morgenen den 8/5 af tyske fly. Nogle af flyene blev skudt ned af eskorten, men konvojen fik de ikke øje på. Krigsskibene holdt sig i nærheden af konvojen hele 8/5 og den følgende dag ved daggry nåede konvojen frem til Malta. Kl. 14:00 blev det meddelt, at alle skibene var nået sikkert i havn. Opholdet i Valletta varede over 2 måneder på grund af den vanskelige situation efter Kreta's fald, som gjorde det umuligt at sende konvojer gennem Middelhavet, hverken mod øst eller vest. Valletta blev bombarderet både dag og nat og "Amerika"s besætning overnattede i klippehuler hvor også en stor del af befolkningen havde søgt tilflugt. Skibet, som først lå ved kaj og senere på reden, led en del overlast under det lange ophold. I alt 6 indespærrede handelsskibe blev nu malet med krydsende røde og hvide striber lighed med italienske handelsskibes bemaling. Skibene kom i dok for at blive renset og malet i bunden for at kunne sejle hurtigst muligt, hvorefter de lastede tomme patronhylstre, nedskudte fly og andet retur-gods.                                                                                                                                                    
23/7 afsejlede skibene mod vest. De var alle under italiensk flag. De gennemførte en meget farlig tur indenfor de tyske minefelter i farvandet mellem Tunis og Sicilien. 24/7 blev skibene observeret af et tysk torpedofly fra Sardinien. En torpedo havde retning direkte mod "Amerika", men kaptajnen observerede den i tide og lagde kursen hårdt bagbord. Torpedoen passerede ganske tæt forbi roret og to andre torpedoer gik langt forbi. På det tidspunkt blev Middelhavet kontrolleret af tyskerne i en sådan udstrækning at en rejse tværs igennem blev betragtet som den visse død. "Amerika"var et af i alt 6 handelsskibe, som kom igennem. Gibraltar blev anløbet for at landsætte passagerer og for at laste brugt krigsmateriel. Skibet fortsatte 6/8 mod Belfast nord om Irland. Efter tiltrængte reparationer i Belfast sejlede skibet til Liverpool, hvor det fra den 1. til 13/11. lastede stykgods til Australien. Rejsen gik via Panama-kanalen til Melbourne og Sydney. 
Returrejsen gik via Panama-kanalen til Halifax for konvojsejlads til Glasgow, hvortil skibet ankom 20/4 Medio /8 afgik "Amerika" fra England med stykgods til New Zealand. Rejsen gik via New York og Panama-kanalen. Efter udlosning lastede skibet til England og returrejsen gik også denne gang via Panama-kanalen til Halifax for at komme i konvoj til Liverpool, hvor hele ladningen blev losset. 
Næste rejse gik til Halifax for at tage last tilbage til England. Ved afsejlingen fra Halifax var der 53 passagerer med. Det var officerer og menige fra The Canadian Royal Air Force. Besætningen var på 87 mand, heraf 53 danskere. De øvrige var overvejende englændere, blandt andet 16 kanonerer fra hæren og flåden. På denne rejse sejlede "Amerika" i konvoj HX 234. Konvojen bestod af 43 handelsskibe og 13 eskortefartøjer. I dagene 20. til 25/4 blev konvojen angrebet af i alt 19 tyske u-både. 21/4  kl. 20:50 blev "Amerika" ramt af 2 torpedoer lige efter hinanden. De var blevet afskudt fra den tyske u-båd U 306 under kommando af Claus von Trothe.
Torpederingen fandt sted i Danmarksstrædet på positionen 57.30 N og 42.40 V. Skibet sank i løbet af ½ time. Sænkningen af "Amerika" var den største tragedie, som ramte den danske handelsflåde under 2. verdenskrig målt i tab og i summen af menneskelige lidelser. 49 medlemmer af besætningen, heraf 29 danske, og 37 passagerer mistede livet. At der i det hele taget var nogen overlevende, må nærmest anses for at være et mirakel, men både mandskab og passagerer udviste et højt niveau af disciplin, og også den britiske korvet HMS "Asphodel" var en stor hjælp. For sin sømands mæssige og modige indsats ved sit skibs forlis fik kaptajn Chr. Nielsen senere tildelt den høje britiske orden "Officer of The Most Excellent Order of The British Empire" samt Lloyd's medalje for tapperhed til søs. 

 

 



"Amerika"
Foto: Postkort.

"Amerika"
Foto: Poul Tingleffs arkiv.

"Amerika"
Foto: Poul Tingleffs arkiv.

"Amerika" Generalarrangement
Fra Poul Tingleffs arkiv.

"Amerika" Hovedmotor
Fra Poul Tingleffs arkiv.

"Amerika" Tegning af hovedmotor
Fra Poul Tingleffs arkiv.

Tilbage til Østasiatisk Kompagni