M/S.

”England”.

Hjemsted:

Esbjerg.

Kaldesignal:

OZJV.

Byggeår:

1964.

Byggested:

Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, Danmark.

Byggenr:

369.

Antal passagerer:

467

Køl lagt:

9/5-1963.

Antal køretøjer:

100 personbiler.

Søsat:

10/12-1963.

Antal jernbanevogne:

0

Længde:

140,00 m.

Brt:

8.221.

Hovedmaskine:

2 stk B&W 1050-VT2BF

Bredde:

19,33 m.

Netto:

4.277.

HK:

14.000

KW:

10.304. 

Dybgang:

5,54 m.

Tdw:     1.428.

Fart i knob:

21,0

Prøvetur:

14-15/5- 1964.

Periode i fart:

1964 - 1983.

Ex. Navne:

Leveret:

25/5-1964.

Sidste tur:

23/3-1983.

Indsat:

11/6-1964.

Salgsår:

1983.

Rederi: DFDS, Esbjerg.                                                                                                     IMO-nummer: 6403278.

Skibets videre historie:

1964:

I fart11/6 Esbjerg - Harwich. 1964-1974 Fart hovedsalig Esbjerg - Harwich.

1966:

Fungerer som hotelskib 7/12 til 12/12 ved Kvæsthusbroen i København under festlighederne ved DFDS´s 100 år´s jubilæum.

1967:

Fire krydstogt 11/11 1967 til 26/3 1968 København - Vest Indien.

1970:

I fart 30/9 til 11/11 København - Oslo.

1971:

Ombygget 4/1 til 11/2 og 5/3 til 23/3  på Aalborg Værft A/S. Køje kapaciteten udvidet til 566.

1971:

I fart 12/2 til 4/3  København-Oslo.

1971:

I fart 1/10 1971 til 21/2 1972 og 25/10 1972 til 21/12 1972 København - Oslo.

1972:

Skrogfarve ændret til hvid.

1974:

Ombygget Køje kapaciteten indskrænket med 68. Ny bil kapacitet 120 personbiler. Efter at være blevet afløst af nybygningen ”Dana Regina” på Esbjerg - Harwich ruten, blev farten ændret til sommersejlads Esbjerg - Torshavn / Newcastle.

1974:

Afsejler 9/7 fra Esbjerg på første tur til Torshavn.

1974:

Udchartret til Det Bergenske D/S

1974:

I fart 9/10 1974 til 21/5 1975 Bergen - Stavanger - Newcastle.

1975:

I fart2/11 1975 til 6/5 1976, 8/5 1977 til 21/5 1977, 17/5 1978 til 27/5 1978, 22/4 1979 til 5/5 1979, 4/5 1980 til 25/5 1980 og 14/4 1982 til 9/6 1982  København - Oslo.

1976:

I fart 30/11 til 21/12 1976 og 6/3 1977 til 20/3 1977 Esbjerg - Harwich.

1977:

Ombygget i Esbjerg. Ekstra dæk installeret. Bil kapaciteten indskrænket med 25.

1977:

I fart 26/5 til 26/9 Esbjerg - Torshavn / Newcastle.

1978:

Beboelsesskib 23/2 til 10/5 ved Stord Værft, Norge.

1978:

Sommerfart Esbjerg - Newcastle / Torshavn.

1979:

I fart /9 Esbjerg - Cuxhaven - Harwich.

1980:

Sommerfart Esbjerg - Newcastle / Torshavn.

1980:

I timecharter /9 Harwich / Immingham - Zeebrügge.

1981:

I sommerfart Esbjerg - Newcastle og Newcastle - Oslo.

1982:

I sommerfart Esbjerg - Newcastle og Newcastle - Oslo.

1983:

Lagt op 23/3 i Esbjerg.

1983:

Solgt 16/9 til Gunard S.S. Co. P.l.c., London. Navn uændret.

1983.

Overtaget 23/9 af de nye ejere I Frederikshavn.

1983.

Afsejler fra Tilbury til Sydatlanten. To års fart mellem Cape Town og Falklansøerne med arbejdere som var i færd med at bygge en ny lufthavn på øen.

1985.

Ankommer til Birkenhead fra Sydatlanten, og bliver herefter lagt op.

1986:

Solgt til Start Point Investments S.A. (Bilinder Marine Corp. S.A.), Panama. Omdøbt til “America XIII”

1986:

Afsejler 23/12 fra Birkenhead og 2/1 1987 paseres Suez kanalen med kurs mod Jeddah.

1987.

Lagt op i Piraeus, Grækenland.

1987:

Omdøbt til ”Emma”

1988:

Omdøbt til ”Europa”.

2001:

Solgt /3 til ophugning

2001.

Sunket /5 under bugsering i Rødehavet på vej til ophugning i Alang,  Indien. Det har efterfølgende givet anledning til undersøgelser af sejladsen efter Suez. Meget tyder nemlig på, at besætningen på den rusisk ejede slæbebåd måske har haft en finger med i spillet omkring passagerskibets forlis. Forsikringsselskabets undersøgelsesafdeling er nu i gang med at efterprøve de mange rygter, der er sejlet i kølvandet på forliset.
Et af disse går på, at slæbebådens besætning skulle have solgt en god del af "Europa"s udrustning efter passage af Suez-kanalen. Købere skulle være egyptiske krejlere. Skibet var atraktivt på den måde, idet al udstyret til ombygning til luxus lystyacht allerede var ombord og blev solgt med til ophugning. "Europa" blev købt til Grækenland på vegne af en arabisk rigmand, der skulle bruge den til private formål. Så det har nok ikke været billige grejer der var ombord. Hvor meget af dette der fulgte med til bunden af Rødehavet står hen i det uvisse. Ophuggerne bliver sikket holdt skadesløse og gamle "England" gik stille og roligt til bunds....
Sic Trasit Gloria Mundi!